Kommandantvej 31, 4700 Næstved  |  E-mail: mail@hesteklinik.dk  |  Telefon: 57 64 10 33 | Webshop

Nina Brinch Mørck

Nina er uddannet dyrlæge i 2009 med differentiering indenfor hestesygdomme og speciale om kolikheste, medicinsk versus kirurgisk kolik.

Som sidsteårs studerende gennemførte Nina et 3-ugers medicinsk/kirurgisk eksternship på et privat hestehospital i Vermont, USA, og har både i studietiden og løbende efterfølgende deltaget i relevante årsmøder, kurser, seminarer og symposier indenfor hestesygdomme og -sundhed.

Nina var første år ansat som praktiserende dyrlæge hos Vestdjurs Dyrlæger i Hornslet og Skæring i Østjylland, og efterfølgende ansat i et barselsvikariat hos Horne-Tistrup Dyrlæger i Vestjylland.

Med bred praksiserfaring i ryggen fortsatte Nina over i en 3-årig ansættelse som klinikveter­i­nær/hospitalsdyrlæge på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Tåstrup, Sjælland.

Nina blev ansat på Kasernens Hesteklinik A/S pr. 1. april 2015 og beskæftiger sig med almene behandlinger og udredninger, herunder sundhedskontroller, vaccinationer, tandlidelser, meta­boliske og endokrine lidelser, øjensygdomme, luftvejsproblemer, hudlidelser, kolik/diarré mm. Nina er desuden nyligt uddannet kiropraktor fra IAVC og har allerede gode resultater med at inkludere kiropraktik i behandlingen af bevægelses- og adfærdsforstyrrelser hos heste.

Nina's hestesyn bygger på en holistisk tilgang til hestenes sundhed, hvor man søger efter årsag og sammenhæng og gerne støtter hele hesten i dens heling og forebyggende indre styrke i modsætning til ren symptombehandling. Hendes primære interesser ligger indenfor kiropraktikken, medicinske lidelser (akutte/kroniske), tandsundhed, oftalmologi (øjensygdom­me), sårheling, reproduktion og hesten som individ fra føl til den sunde, aldrende hest.

Udover kiropraktikken har Nina i nærmeste fremtid planlagt efteruddannelse indenfor tandsundhed/-lidelser samt oftalmologi.

Nina er på nuværende tidspunkt på barsel og forventes komme tilbage i januar 2017.

Kontaktoplysninger

Kasernens Hesteklinik

Kommandantvej 32

4700 Næstved

Telefon: 57 64 10 33

E-mail: mail@hesteklinik.dk

KASERNENS HESTEKLINIK A/S
Kommandantvej 32
4700 Næstved


Det kan være svært at finde klinikken på det gamle Kaserne område.