Halthedsundersøgelse
|
|
|
|
Heste, der har været halte gennem længere tid, undersøges som regel på klinikken.
En typisk halthedsundersøgelse starter med, at dyrlægen mærker hesten igennem for hævelser, ømhed og lignende.
Derefter mønstres hesten i skridt og trav samt longeres. Endeligt foretages bøjeprøver. På klinikkens område har vi mulighed for at mønstre hesten på både hård og blød bund, hvilket er meget vigtigt i undersøgelsen af den halte hest.
Ofte vil dyrlægen lægge lokalanalgesier dvs. bedøve specifikke områder på benene for at lokalisere det område, der er årsagen til, at hesten halter.
Til videre diagnosticering benyttes vores fulddigitale røntgenapparat samt vores ultralydsscanner.
Desuden råder vi over termografiudstyr, der kan bruges til at screene for områder med forøget varme.
Vores shockwaveudstyr bruges bl.a. til behandling af ligament- og seneskader.
Man skal beregne, at en sådan halthedsudredning kan tage nogle timer og evt. strække sig over flere dage i mere komplicerede tilfælde.´
Når hesten har fået stillet en diagnose, laver dyrlægen en specifik behandlings- og genoptræningsplan.
|
|
 |
Information om operation
|
|
|
|
På Kasernens Hesteklinik kan din hest blive indlagt og opereret. Vi foretager primært planlagte operationer som f.eks fjernelse af ledmus (arthroskopi) (læs mere om om fjernelse af ledmus/osteochondrose her), strubepiber operation, operation mod bukkehov og navlebrok samt mange kirurgiske indgreb af kortere varighed. Vi foretager ikke kolikoperationer eller større knoglekirurgiske indgreb.
Aftale om operation foretages ved at kontakte klinikken på tlf. 57 64 10 33. Spørgsmål om operation, forløb, efterbehandling og pris kan stilles til dyrlæge Martin Thøfner på tlf. 51 26 90 33.
Chipmærkning og registrering: Vær opmærksom på, at operation i mange tilfælde vil kræve, at hesten udmeldes af fødekæden. - dvs. at den chipmærkes og indberettes. Hvis din hest ikke allerede er chipmærket og udmeldt af fødekæden, vil dette blive gjort i tilslutning til operationen, med mindre andet er aftalt. Ansøgning om hestepas kan udfærdiges samtidig. Udfærdigelse af dokumenter i forbindelse med chipmærkning, registrering og ansøgning om hestepas er ikke inkluderet i operationsprisen.
|
|
 |
Betaling: Ved standardoperationer vil prisen være aftalt på forhånd. Prisen inkluderer selve indgrebet, opstaldning og efterbehandling under indlæggelsen. Med mindre andet er aftalt foretages betaling for operationen ved afhentning af hesten. Betaling kan foregå med Dankort i klinikkens åbningstid kl. 9-16 på hverdage. Hvis hesten afhentes udenfor normal åbningstid indbetales beløbet inden afhentning på konto: Reg.nr.: 2186 kontonr.: 9468408089, Nordea, Ringsted.
Forberedelse til operation
Det er vigtigt at hesten er forberedt til operation for at nedsætte risikoen for komplikationer. Hesten skal være ren og velplejet. Pelsen kan med fordel vaskes i mild shampo dagen før operationen. Hesten skal naturligvis være rask, før den kan opereres, og i de sidste tre dage før operationen, skal du derfor tage hestens temperatur én gang dagligt samt holde øje med, at den opfører sig normalt. Normal-temperatur for en voksen hest er 37-38,2 °C (plage og føl 37,5-38,7). Hvis hesten har feber, nedsat appetit, næseflåd eller viser andre tegn på sygdom, er det vigtigt at du kontakter os med henblik på at udsætte operationen. For at forebygge komplikationer i forbindelse med bedøvelse og operation vil hestens sundhedstilstand desuden blive undersøgt grundigt af dyrlægen umiddelbart før operationen.
Indlæggelse
Hesten afleveres normalt aftenen før operationen eller inden kl. 9 på selve operations-dagen. Dette aftales ved bestilling af operationen med klinikkens sekretær. Hvis hesten afleveres på selve operationsdagen, skal den være fastende - dvs. den må ikke få sit normale morgenfoder.
Normalt vil der være klargjort en boks til din hest. Navnet står på boksadøren. Vi tilstræber at boksen er ren og nystrøet når du ankommer. Efterlad venligst din hest med grime og tag alt andet udstyr med hjem. Klinikken kan desværre ikke påtage sit ansvar for efterladt udstyr.
Almindelige risici ved operationer af heste
Heste er store og undertiden voldsomme dyr. Risikoen for, at der opstår komplikationer i tilslutning til en operation, er meget lille men lidt større hos heste end hos andre dyrearter og mennesker. Som dyrlæger gør vi naturligvis alt hvad vi kan for at undgå komplikationer og minimere risikoen for din hest. Det er imidlertid vigtigt, at du er bevidst om, at der kan opstå uforudsete hændelser. Vi har derfor valgt at informere om de komplikationer som dog heldigvis meget sjældent opstår i tilslutning til operation:
Bedøvelse: Under bedøvelsen kan der opstå blodtryksfald, fordi hesten ikke tåler bedøvelsen. Denne komplikation er meget sjælden men kan være alvorlig, fordi hesten efter operationen vil være mere svag i muskulaturen og derfor kan have svært ved at komme op at stå igen. Dødsfald under narkosen er beskrevet som en usædvanlig sjælden hændelse. Under operationen er vi klar til at behandle blodtryksfald, hvis dette mod forventning skulle opstå.
Blødning: Ved alle operationer opstår der blødninger. Kirurgen vil selvfølgelig straks sørge for at stoppe blødninger, når de opstår, men en sjælden gang imellem sker det, at blødningen starter igen efter operationen. Efter-blødninger er som regel lette at standse og volder sjældent yderligere problemer.
Infektion: Infektioner efter operation er enten sårinfektioner eller luftvejsinfektioner. Luftvejsinfektioner kan opstå, fordi bevægelsen af de små fimrehår i luftvejene har været hæmmet af bedøvelsen. Bakterier fra slim og støvpartikler kan derfor starte infektionen. Begge typer infektioner behandles som regel let.
Skader under opvågning eller at hesten ligger unormalt længe: Disse skader er heldigvis sjældne, men kan opstå, fordi hesten har en unormal, urolig opvågning. Hvilke heste, der får en urolig opvågning, er vanskeligt at forudsige. Skaderne opstår ofte, fordi hesten prøver at komme op at stå, før den er klar til det. Typiske skader er små sår på benene og i hovedet, samt blå mærker, hævelser og ømme muskler. I meget sjældne tilfælde kan skader på knogler og led være alvorlige. For at undgå disse typer af skader er vores opvågningsboks polstret med tykke skumgummi-madrasser. I sjældne tilfælde kan hesten have svært ved at rejse sig efter narkosen, enten på grund af mælkesyreophobning i musklerne eller nervetrykning. Begge tilstande kan oftest behandles.
Hjemsendelse efter operation
Efter operationen vil din hest være indlagt til behandling med smertestillende og antibiotika samt eventuelt få skiftet forbindinger. Et typisk indlæggelses forløb er 2-7 dage. Ved afhentning af hesten vil du modtage skriftlig information om efterbehandling og genoptræning. Efter operationen og i løbet af indlæggelsen vil du naturligvis blive holdt orienteret om hvordan det går med din hest. |
Medicinske undersøgelser
|
|
Endoskopi (kikkertundersøgelse) af luftveje
Vi kan undersøge din hest i luftvejene med et godt videoendoskop, hvor du kan følge med på skærmen. Endoskopi bruges til at komme en diagnose nærmere ved følgende problemer:
-
Hoste (>3 uger)
-
Nedsat præstation
-
Bilyd fra luftvejene under arbejde
Ved hoste gennem mere end tre uger er det vigtigt, at få hesten undersøgt nærmere, da der kan være tale om flere mulige diagnoser. Kikkertundersøgelse af luftveje bringer din hest et stort skridt nærmere en diagnose. Jo tidligere diagnosen stilles jo bedre kan man oftest behandle hesten. Ved disse undersøgelser tager vi en prøve af væske i luftrøret og laver en skylleprøve (BALF) fra lungerne, for at analysere cellesammensætningen yderst i lungerne for infektion. Ved at undersøge en sådan prøve under mikroskopet og samtidigt tage blodprøve mv. kan vi fortælle dig, om din hest har en infektion eller ej, og om det er muligt at behandle det.
I vores laboratorium kan vi lave undersøgelserne på stedet og give dig et resultat med det samme.
Gastroskopi (kikkertundersøgelse) af mavesæk
Vi kan undersøge din hest i mavesækken og den forreste del af tyndtarmen ved hjælp af et godt videoendoskop, hvor du kan følge med på skærmen.
Ved en gastroskopi skal din hest være fastet i 24 timer og må ikke have fået vand i 4 timer inden undersøgelsen.
Du kan læse meget mere om mavesår her, om hvad det er, hvorfor det opstår og hvordan det forebygges og behandles.
Klik her for at gå til siden vedrørende mavesår.
|
Velkommen i Stalden
|
|
|
|
På Kasernens Hesteklinik er der otte bokse til dagens patienter og indlagte heste.
Hestene står i lyse, rene og rummelige omgivelser.
Du er meget velkommen til at komme med din hest aftenen / dagen før den skal undersøges, hvis bare du aftaler det med klinikkens personale, så vi kan gøre en boks klar til Jer.
Fordi din hest nu skal stå stille under opholdet, er det vigtigt, at den får så meget struktur i foderet som muligt (hø/wrap-hø & halm) dels for at holde den beskæftiget og dels for ikke at give den for meget hurtig energi, så den bliver stresset og rastløs i boksen.
Derfor fodrer vi med >80% grovfoder (halm & wrap) samt Lucerne fra Dangrønt og Rehab fra Krafft, der er udviklet i samarbejde med Helsingborg Djursjukhus bl.a. til heste, der ikke bevæger sig så meget som normalt.
Vi har hestene stående på spåner, og der renses selvfølgeligt ud hver morgen.
|
|
 |
Handelsundersøgelser
|
|
Her på siden vil der løbende komme flere artikler med vigtig information til dig der overvejer at købe en ny hest.
Artikler lige nu:
-
Overvejelser i udvælgelsen af den nye hest.
|
Kiropraktik
|
|
|
|
På Kasernens Hesteklinik har vi to dyrlæger, der er IAVC uddannet og certificeret i veterinær kiropraktik, Linus Camitz og Elin Jørgensen
Begge kører dels ud og laver kiropraktik, men gør det også på klinikken, f.eks. i forbindelse med halthedsudredning.
|
|
 |
Kolikforebyggelse
|
|
Det bedste du selv kan gøre i forhold til kolik er at forebygge, når skaden først er sket er det oftest nødvendigt med et dyrlægebesøg. Der er mange ting du selv kan gøre for at hjælpe din hest mod kolik:
-
Sørg for regelmæssig motion, og generelt regelmæssighed i hestens hverdag.
-
Få hestens tænder kontrolleret, og om nødvendigt raspet ved den årlige vaccination. Hvis hesten ikke kan tygge sit foder korrekt øges risikoen for kolik.
-
Undgå bratte foderskifte, da det ofte giver forstyrrelser i mavetarmfloraen. Foderskifte bør foregå over 1-2 uger. Ligeledes skal det lækre forårsgræs introduceres langsomt.
-
Sørg for en god fodring med meget stråfoder (hø eller wrap) af god kvalitet. Det er vigtigt for hestens mavetarmsystem at være beskæftiget de fleste timer i døgnet.
-
Få tjekket hestenes ormebyrder halvårligt og behandlet om nødvendigt.
-
Adgang til halm er en risikofaktor for udvikling af kolik, især hvis hesten ikke har været vant til dette. Så vær meget opmærksom på hestens velbefindende, hvis du introducerer halm som strøelse.
-
Sørg for at foderet ikke opbevares hvor evt. løse heste kan nå det. Forædning medfører risiko for forfangenhed og gæringskolik.
-
På fold er det vigtigt, at sikre vandtilførslen, så hestene kan drikke. Derudover er det en god ide at fodre med stråfoder på fold, så hestene ikke kommer meget sultne ind fra fold og æder for hurtigt.
-
Sørg for at hesten altid har adgang til vand på stald, vandkopper skal give 8L/min for at hestene kan drikke nok vand.
Når din hest har kolik viser den tegn på ubehag og smerte. Heste har generelt lav smertetærskel når det gælder smerter fra bughulen, og ubehaget kan ses ved at den er urolig, kigger og sparker mod maven, har ingen/nedsat appetit, skraber, flehmer, lægger sig og rejser sig ofte, ruller, sveder og generelt har ændret adfærd.
Hvad skal du gøre når hesten viser tegn på kolik:
Hvis symptombilledet er mildt kan du prøve at trække hesten 20-30 minutter. Hvis hesten efter dette fortsat viser kolik uro skal du ringe til dyrlægen.
Indtil dyrlægen når frem skal du sørge for at hesten ikke ruller sig, det vil i mange tilfælde betyde, at du skal trække hesten, så den ikke får mulighed for at lægge sig. Derudover skal den ikke tilbydes foder. Sørg for at have en spandfuld lunken vand og en tom spand klar til dyrlægens behandling.
Efter en kolikbehandling skal hesten tilses jævnligt, dvs. hver 2.-3. time, hvor man med fordel kan trække hesten 15 minutter. Dette kan hjælpe de naturlige bevægelser i mavetarmkanalen. Ved tegn på fornyet kolikuro skal dyrlægen kontaktes igen.
Det næste døgn efter koliktilfældet skal hesten fastes (dvs. heller ingen halm i boksen), og have adgang til frisk vand. Den må gerne komme på fold/ridebane så den kan bevæge sig, hvis den også her kan tilses jævnligt.
Efter fasteperioden opstartes tilvænning til hestens normale foder. Man begynder med små mængder grovfoder og senere hestens normale fuldfoder/kraftfoder. Denne optrapning bør tage 2-3 dage.
|
Vigtige oplysninger vedr. hestepas pg medicin
Da fødevarestyrelsen i den seneste tid har skaerpet deres kontroller med stutteŕier, opstaldningssteder og private hestebesaetnìnger, er det vigtìgt at have styr sine hestepas og regler vedr. medicin. Ellers resulterer det i bader bâde til dyrlaege, hesteejer og opstalclningssted. Af de allerede gennemfarte kontrolbesßg har Ffadevarestyrelsen indtil videre fundet, at 80% af alle dyreejere brycler reglerne. Der er varslet nye kontrolbesfag ì 2012.
Driver man erhvervsmœssig landbrug, og modtager man hektarstrzftte fra EU, er det ì saerdeleshed vigtigt, idet man kan miste denne, hvis man har uregìstrerede heste eller ulovlig medicin matriklen. Finder Fradevarestyrelsen brud reglerne ved et kontrolbesßg af hesteholdet udlzser det ikke blot en beide. grund af krydsoverensstemmelse medfßrer det gennemgang af hele bedriften af Plantedìrektoratet (for egen regning) samt et fradrag i hektarstotten, som kan blive meget, meget clyrt! VI
ANBEFALER PÃ DET KRAGTIGSTE, AT ALLE SOM MODTAGER HEKTARSTZTTE FÃR TAGET HELE HESTEHOLDET UD AF FQDEK/EDEN OG SQRGER FOR, AT ALLE MEDICINRESTER KASSERES EFTER ORDINATIONSPERIODEN.
Fßlgende er MEGET VIGTIGT:
Hestepasset skal ALTID vaere hos hesten. Nâr du har besßg af en dyrlaage, skal denne altid kunne se hesten konsumstatus uanset. om din hest har f. eks. har astma. kolik eller bare skal vaccineres. Nâr du udleveret medicin f.eks. antibiotika eller smertestillende. skal du altid have det i den emballaqe. der har etikette og tilbageholdelsessedlen skal vœre til stede.
Nâr ordinationsperioden er forbi. skal medicinen smides ud. Hvis din hest ikke er meldt ud af ffzsdekœden er ordinationsperioden MAX 5 dage. Hvis den er meldt ud, vil perioden stâ etiketten.
Hvis din hest ikke er meldt ud af fßdekaeden skal du:
Fare Iogbog over medìcinindgìvelse Have medicinhândteringskursus for at give ormekur, antibiotìka mm.
Indberette foderplaner
Gemme tilbageholdelsessedleri 5
Hvis du melder din hest ud af ffzßdekzeden er du fri for alt dette. Dette kan du selv gare ved at udfylde DEL Il side 42 i hestepasset, hvilket vi det kraftigste opfordrer til. Dette gm' ogsâ, at du kan udleveret medìcin til laengere perìoder uden at skulle have dyrlaegen ud for at reordinere medicinen hver 5. dag. Alle hestebesaetninger skal fare logbog over heste, der er ì besaetningen. Dvs. hvis der kommer en ny hest skal ankomstdato, navn, reg.nr. og ejer indfßres i Iogbogen, og dette skal Iìgeledes ske ved afrejse. Vi anbefaler, at man har et kladdehaefte liggende i stalden med disse oplysninger. Man er kun undtaget, hvis
ALLE heste i besaetningen er udtaget af fradekaeden.
Selvom man har medicinhândteringskursus, man ikke behandle andres heste. Det hjœlper altsâ ikke, at ens venìnde har medicinhândteringskursus. Undtaget herfor er dog, der er tale om et ansaettelsesforhold. Dvs. den staldansvarlìge, som man betaler opstaldningspenge til, gerne behandle din hest, SÃ SKAL DETTE BARE STÃ I OPSTALDNINGSKONTRAKTEN.
|
|