Equine sarkoider
|
Equine sarkoider er den mest almindelige form for godartet hudtumorer hos heste. Det er en kræftform, hvor tumorerne kun sidder på huden, og der sker derfor ikke en spredning til de indre organer.
Når hesten har en svulst er sygdommen i kroppen og sarkoiderne kan derfor sprede sig til andre steder på kroppen. Dog kan de i nogle tilfælde ligge skjult i årevis uden at sprede sig.
Sygdommen rammer alle hesteracer, og nyere studier tyder på, at sygdommen kan være genetisk betinget.
Hvad er årsagen?
Den eksakte årsag til sarkoidernes opståen er endnu ikke klarlagt. Man mener dog, at sygdommen muligvis skyldes en virusinfektion, da der er isoleret Papilloma såvel som Retrovirus fra sarkoider.
|
|
 |
|
Hvordan ser sarkoiderne ud? Der findes flere forskellige former for sarkoider, og deres udseende og kliniske forløb er forskelligt. En form kan udvikle sig til en anden. Sarkoiderne findes ofte på steder hvor hestens hud er tyndest, samt de steder hvor hesten sveder mest.
Af typer kendes f.eks.
- Den vorteagtige sarkoidform kan kendes på dens tørre, forhornede og vorteagtige udseende.
- Den fibroblastiske type forekommer som flæskede hævelser i huden.
Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen stilles ud fra en klinisk undersøgelse af hesten, dog kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at foretage en biopsi.
Har man mistanke om sarkoider, skal man ikke vente på, at tilstanden forbedres da sygdommen er behandlingskrævende. Jo længere tid der går, des sværere bliver det at behandle. Sarkoider er vanskelige at helbredes, men behandlingen kan medføre, at tumorerne ikke spredes yderligere.
Hvordan behandler man sygdommen? Behandlingen af equine sarkoider afhænger af typen, samt udbredelsen, udseendet og lokalisationen af sarkoidet/sarkoiderne. Det er derfor vigtigt med et tæt samarbejde med sin dyrlæge, for at sikre sin hest den mest optimale behandling.
Hvad er prognosen? Prognosen afhænger af placeringen af sarkoidet. Findes sarkoidet f.eks. steder som øjenlåg, kronranden eller hen over et led, kan dette føre til funktionelle problemer hos hesten og behandlingen er langt mere krævende.
|
|