|
Forfangenhed er en sygdom i hovens læderhud, hvor der opstår skade/inflammation i de lammeller der holder hovkapslen og hovbenet sammen. Sygdommen rammer oftest kun forhovene, og er en meget smertefuld og ofte invaliderende lidelse for hesten. Det er meget vigtig, at terapi iværksættes øjeblikkeligt.
Det typiske forfangenhedstilfælde er hesten/ponyen, der er lukket på en frodig græsfold, men der er også andre årsager til forfangenhed.
Årsager:
Bratte foderskift, herunder spirende græs
Forædning i havre eller andre stivelsesrige fodermidler
Børbetændelse efter tilbageholdt efterbyrd
Insulinresistens – Metabolisk syndrom hos heste
Grunden til at græs og andre bratte foderskift samt forædninger kan give forfangenhed, er at der i mavetarmkanalen sker en forskydning af floraen, hvorved der frigøres nogle stoffer (endotoksiner) til blodet, som laver skade på hovens læderhud. Tilsvarende stoffer frigøres ved livmoderbetændelse. Insulinresistens er en stofskiftelidelse, der ses hos overvægtige og/eller inaktive ponyer og heste.
Lidelsen svarer til diabetes type II hos mennesker.  Her opstår en dårligere og dårligere effekt af insulin i kroppen, hvorved bugspytkirtlen forøger sin produktion af insulin. Desværre har insulin en uheldig effekt på hovens læderhud, og insulin kan direkte inducere forfangenhed.
Symptomerne på akut forfangenhed er:
- Stiv, stikkende gang, meget ømmende i vendinger
- Uvillighed til at gå, ofte ses dobbelt hovslag
- Ofte vil hesten stå tilbagelænet for at flytte vægt fra forbenene til bagbenene
- Øget pulsation i forbenene og varme hove
- Ofte vil hesten ikke løfte det ene ben, da det gør for ondt at stå på det andet
Disse symptomer skyldes smerter fra hovens læderhud, hvor der sker en inflammation. Denne inflammation løsner lammellernes greb i hinanden, herved er der risiko for at hovbenets position i hovkapslen ændres. Drejning af hovbenet skyldes især, at benets dybe bøjesene, der løber bag på benet og hæfter på hovbenet. Denne sene er meget stærk og kan trække hovbenet ud af position, når dennes kontakt med hovkapslen er svækket. Læs mere om dette ved kronisk forfangenhed.
Diagnose:
Diagnosen forfangenhed stilles ud fra de klassiske symptomer beskrevet ovenfor. Ved undersøgelsen af hesten visiterer dyrlægen også hestens hove, dvs. at man med en tang klemmer på hoven især lige foran strålespidsen, og ser om dette fremkalder en smertereaktion.
Behandling af den akut forfangne hest
Behandlingen af akut forfangenhed består i, at bremse inflammationen i hovens læderhud . Dette gøres dels ved tildeling af antiinflammatorisk og smertestillende medicin. Ligeledes er det afgørende, at hestens hov aflastes således, at den bageste del af hoven løftes for at hindre trækket fra den dybe bøjesene. Dette gøres ved at hesten får styrofoam-klodser på forhovene. Disse klodser er lavet af et flamingo-lignende materiale og vil trykkes sammen under hestens vægt. Derved opnår man god bæring fra den bageste del af hoven, og klodsen vil trykkes sammen som en kile, hvorved hovens bageste del løftes. Den samme effekt kan opnås med en sandboks, hvor sandet skal være meget løst og dybt. Ofte kan det ikke lade sig gøre at lave en sådan boks i praksis, da sandet bliver hårdt af at hesten gøder og urinerer i sandet.
Hesten skal have fuldstændig boksro, da bevægelse vil belaste hovens læderhud yderligere. Ofte vil man se, at hesten ligger mere ned end normalt for at aflaste sine ømme forhove.
Behandling af primærlidelsen er naturligvis altid vigtig, eksempelvis behandling af børbetændelse.
Som en del af behandlingen af den akut forfangne hest, så skal fodringen af hesten diskuteres med dyrlægen. Ofte vil man fjerne letfordøjelig stivelse fra foderplanen og give hesten grovfoder af god kvalitet og selvfølgelig give et godt vitamin- og mineraltilskud. Yderligere behov for energi kan dækkes gennem eksempelvis roepiller, olie eller lignende fodermidler.
Der findes endvidere nogle fodertilskud, der menes at kunne hæmme udviklingen af forfangenhed, herunder Lamigaurd, der forhandles hos dyrlægen.
Man må regne med, at den akut forfangne hest skal tilses hver 5.-7. dag af dyrlægen, og at der minimum går 4-6 uger før hesten kan være tilbage i træning, selvom den skulle komme sig meget hurtigt. Ved besøgene tjekker dyrlægen løbende hestens respons på behandlingen, og styrofoam-klodserne skiftes ved hvert besøg. Dyrlægen vurderer ligeledes, hvornår udtrapning af medicinen kan begyndes.
Efter den akutte fase kan hesten enten hurtigt blive rask, eller den kan gå over i den kroniske fase af sygdommen. Selvom hesten bliver hurtigt rask, skal den holdes i ro et godt stykke tid, efter nærmere aftale med dyrlægen. Der er her god prognose for, at hesten kommer tilbage i normalt arbejde.
Behandling af den kronisk forfangne hest
Ved kronisk forfangenhed har hovbenet løsnet sig fra hovkapslen, der kan herved opstå en hovbensdrejning eller en hovbenssænkning, dvs. hovbenets position i forhold til hovvæggen er ændret. Dette kan medføre synlige ændringer i hoven, så som snabelhov (konkavitet foran på hoven) og en bredere hvid linje i tåen. Ved røntgenfotografering af hovene kan dyrlægen bestemme hovbenets position i forhold til hovkapslen. Hvis denne er væsentligt ændret fra det normale, stiller dette en dårlig prognose for hesten. Mange heste må desværre aflives pga. denne lidelse.
Hvis ændringerne i hoven er milde kan man behandle med et sygebeslag, som pålægges af smeden. Prognosen, for at en sådan hest kommer tilbage i fuldt arbejde, er reserveret, og der kan ske tilbagefald.
Livet med en forfangen hest
Forfangenhed er ofte en tilbagevendende sygdom, og en hest, der har været forfangen én gang, vil have øget risiko for at blive det igen. Derfor skal man træffe en række præventive foranstaltninger:
Kronisk forfangen hest med sygebeslag
Undgå bratte foderskift. Der bør lægges en fornuftig foderplan i samråd med dyrlægen
Meget langsom indgræsning, ofte vil det bedste være helt at undgå græs. Hvis hesten gives mundkurv på, vil den fortsat kunne gå på fold
Efter foling skal hele efterbyrden komme ud senest efter ca. 3 timer (1 time for tunge racer), ellers skal dyrlæge tilkaldes. Ved føltjekket dagen efter foling bør dyrlægen tjekke at efterbyrden er intakt
Motion er meget vigtig for at undgå metabolisk syndrom
En overvægtig hest skal tabe sig
Et australsk forskerteam er længst fremme indenfor forfangenhedsforskningen, dette team forsøger at udvikle en medicin mod endotoksinernes skadelige virkning på hovens læderhud. Derudover har teamet også vist, at kraftig nedkøling af hestens ben de først 24 timer efter sygdommens opståen kan bremse sygdommes udvikling. Dette er dog praktisk meget svært at udføre.
|