Ormebehandling og rådgivning

Baggrund:

Orm Skal ikke udryddes, da det er naturligt for en hest at have orm, og en lav ormebyrde stimulerer endda hestens immunitet. Dog skal ormebyrden holdes under kontrol for at sikre, at hesten ikke bliver påvirket. Det er ikke lovligt at behandle heste med ormekur uden en forudgående undersøgelse af deres afføring. Ligeledes er det heller ikke fornuftigt, da behandling af heste uden kendskab til den egentlige ormebyrde bidrager til resistens overfor de gængse ormemidler i den danske hestepopulation. Det betyder, at man med tiden ikke vil have et effektivt middel til behandling af orm

Hvornår Skal der udtages gødningprøver?

Vi anbefaler at alle heste får undersøgt deres ormebyrde 2 gange om året. Da parasitudskillelsen er højest i april/maj og í september, vil det Være bedst at få udført undersøgelserne her. Undersøgelse for bændelorm kan fordelagtigt laves i efterâret.

Føl og ungheste:

Man Skal være særligt opmærksom på ormekontrol hos føl og plage. Som tommelfingerregel bør føllet/plagen undersøges/behandles 4 gauge i løbet af det første leveår:

- Ved 3 måneders alderen
- Ved fravænning
- Det følgende forår samtidig med resten af flokken
- Midt på sommeren

Gødningsprøver bør udtages ved mindst 2 af de fire lejligheder for at bestemme det bedste valg af ormemiddel. Plage i alderen 1-3 bør undersøges 2 gange årligt ligesom voksne heste. Derudover bør man kontrollere ormebyrden midt på sommeren, da plage kan oparbejde betydelige ormebyrder på bare to måneder.

Korrekt håndtering af gødningsprøver:

Gødningsprøver Skal afleveres på klinikken eller evt. sendes med en dyrlæge, som alligevel kommer til stalden.

Ved udtagelse af gødningsprøver bør man visse retningslinjer:

- Tag altid fra en frisk afsat hestepære og gerne fra toppen.
- Anbring gødningen í en lufttæt pose. Æggene klækkes ved tilstedeværelse af meget ilt.
- Aflæsningen bar foregå indenfor 24 timer, men ellers bør prøven opbevares på køl.
- Husk tydelig mærkning af posen med

o Navn
o Hestens navn
o Hestens alder

- Udtag aldrig gødningsprøver om fredagen medmindre du har en aftale med klinikken om det.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Svampeinfektioner - Vinterens plage

Senefteråret og vinteren er sæson for svampeinfektioner hos vore heste. Dette skyldes hestens lange pels samt det fugtige miljø i huden, hvor små defekter/revner giver svampene let spil.

Svampeinfektioner kan skyldes mange forskellige svampe, herunder den der giver ringorm. Svampeinfektioner er smitsomme, smitten kan ske direkte mellem heste, men mennesker, strigler, dækner, boksmiljøet mm. kan også bære smitten videre. Svampene sætter sig i huden og venter på en svaghed i hudens normale barriere. Der går derfor oftest flere uger fra hesten smittes, til den udviser symptomer. Hårrødderne og der yderste hudlag inficeres, og derved svækkes hårene, og de vil knække let og falde af.

Hesten vil først få små runde områder med strittende pels, dernæst vil pelsen falde helt eller delvist af, og derunder vil der være tør/skællet hud i runde formationer. Der kan forekomme rødme og farveændringer i huden. Hos nogle heste kan områderne klø eller gøre ondt. Hestene får oftest disse læsioner i ansigtet, sadel- og gjordlejet samt i kodebøjningerne (en del af muk komplekset). Fra disse områder kan man dyrke svampene for at bekræfte, om der er tale om en svampeinfektion.

Tandundersøgelse

Ridehesten
Rutinemæssig tandundersøgelse er nødvendig for enhver ridehest. Hvis din hest skal have bid i munden og være mindst muligt generet af det, er det vigtigt, at tænderne undersøges årligt.
Der er stor forskel på, hvor generede heste er af tandspidser mv. Du bør derfor lære din hests grænser for tandproblemer at kende, ved at få raspet tænder på den én gang årligt.

Unghesten
Hjælp dig selv og din hest ved at få undersøgt tænderne for spidser og eventuelle bidfejl inden den skal tilrides. Vi mener, at mange bølgebid grundlægges i 3-5 års alderen, hvor tandkapperne falder af. Derfor er det vigtigt at få undersøgt din unghest.

Selve undersøgelsen
Vi laver det meste tandarbejde med hesten bedøvet og mundspærre på. Med mundspærrens hjælp kan vi nå de bageste kindtænder i over- og undermund og dermed lave en undersøgelse, der omfatter hele mundhulen. Ved at have hesten bedøvet er risikoen for skader på såvel dyrlæge som hestens fortænder minimal.

Trænger din hests tænder til et dyrlægetjek?

• Ryster din hest på hovedet, når du rider?
• Taber den foder ud af munden, når den æder?
• Har du en ældre hest med problemer med at holde vægten?

Vaccination

Hvorfor vaccinerer man hesten?

Ligesom mennesker kan heste også blive ramt af sygdom, uanset om de kommer ud til stævner eller bliver derhjemme. Det er derfor vigtigt, at alle heste følger en vaccinationsplan. De mest almindelige sygdomme, vi vaccinerer imod i Danmark, er stivkrampe, influenza og virusabort/herpesvirus. Når hesten vaccineres, dannes der antistoffer overfor den/de pågældende sygdomme. Det er derfor vigtigt, at hesten er rask ved vaccinationen, så immunsystemet kan danne de nødvendige antistoffer.


Anbefalinger:

Herunder følger vores generelle anbefalinger for vaccination, men visse avls-/rideforbund kan have specielle krav. F.eks. skal alle heste der konkurrerer på FEI-niveau vaccineres halvårligt. Generelt anbefaler vi, at alle heste i en besætning vaccineres samtidigt. Dette er både af hensyn til vaccinernes effekt samt ikke mindst økonomien for hesteejerne.

Nyfødte føl: Hvis hoppen ikke er vaccineret indenfor de sidste 30 dage af drægtigheden, bør føllet modtage stivkrampeserum (antistoffer) ved føltjekket.

Ved fravænning: Føllet bør modtage sin første vaccination mod stivkrampe og influenza, når det er 6 måneder gammelt. Derefter skal den så vaccineres igen 3 uger til 3 måneder senere. Disse to vaccinationer betegnes som basisvaccinationen.

Heste der skal deltage i stævner: Er der planer om, at hesten skal deltage i stævner, bør man være opmærksom på de nye regler fra Dansk Rideforbund. Fra den 1. januar 2013 skal heste, der er basisvaccineret efter 1. januar 2005, udover basisvaccinationen også have en boostervaccination. Denne skal gives tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter den anden basisvaccination.
For heste, der skal starte internationale stævner under FEI, gælder de samme regler som ovenfor. Reglerne er allerede gældende. Hestene skal dog også være vaccineret indenfor 6 måneder og 21 dage (halvårligt) før stævnestart.

Efter basisvaccinationen: Når hesten er basisvaccineret og evt. har fået en boostervaccine, skal vaccinationsplanen holdes ved lige med årlige vaccinationer. Revaccination skal foretages senest på årsdagen efter sidste vaccination. Dog anbefaler vi halvårlig vaccination af ungheste indtil tredje leveår.

Drægtige hopper: Drægtige hopper bør vaccineres mod virusabort/herpesvirus i slutningen af 4. drægtighedsmåned samt i starten af 7. og 9. drægtighedsmåned. Hopperne bør om muligt gå for sig selv. Ved opstaldning af hopper og især ungheste sammen anbefales halvårlige vaccinationer af alle heste i stalden mod herpesvirus.

Hvad hvis jeg er forsinket med vaccinationen? Har du glemt at overholde vaccinationsplanen, anbefaler vi en ny basisvaccination for at sikre en tilpas høj mængde antistoffer i blodet.

Kan jeg ride samme dag som hesten bliver vaccineret?

Heste bliver sjældent påvirket af vaccinationen. Ikke desto mindre anbefaler vi at lade hesten få ro efter vaccinationen, så immunsystemet ikke stresses yderligere.

Hvornår kan man starte stævner?

Der skal gå mindst 7 dage fra en hest er vaccineret og til den ankommer til et stævne.

Særlige vaccinationer:

Equin Viral Arteritis (EVA, blodvirus): Det er muligt at vaccinere mod EVA.Der skal basisvaccineres to gange med 3-4 ugers mellemrum og derefter halvårligt. Vaccination kan med fordel påbegyndes, når hesten er 6 måneder gammel. Især med potentielle avlshingste er det vigtigt at starte tidligt og helst før kønsmodenhed. Ved vaccination af avlshingste (og kommende avlshingste) bør der desuden før vaccination udtages en blodprøve til kontrol for antistoffer mod EVA. Ved tilstedeværelse af antistoffer kan hingsten være potentiel kronisk bærer af virus, da EVA har et naturligt reservoir i hingsten, hvorfra hoppen smittes gennem sæden. Vaccinen er ikke godkendt til drægtige hopper.