Kommandantvej 31, 4700 Næstved  |  E-mail: mail@hesteklinik.dk  |  Telefon: 57 64 10 33 | Webshop

Hudlidelser

Hudlidelser udgør en stor del af det daglige arbejde hos vores dyrlæger på Kasernens Hesteklinik.

Ved en hudundersøgelse er det meget vigtig at få et helhedsbillede af hesten og at hele hesten undersøges grundig. De fleste gange er hudlidelsen hovedproblemet, men i enkelte tilfælde er hudlidelsen kommet som følge af andre lidelser (leverproblem, fotosensibilitet, stofskiftelidelser). I mistænkte tilfælde anbefaler vi derfor at en blodprøve til fuld screening (hematologi og biokemi) udtages.​

  1. Fugtige/væskende hudinflammationer
  2. Tørre hudinflammationer med skældannelse
  3. Knuder (nodulære hudlidelser inkl. tumorer)
  4. Kløe
  5. Problemer med pels/hårsætning og hårtab
  6. Pigmentforandringer

1.

Til de fugtige/væskende hudinflammationer hører primært bakterielle hudbetændelser, forårsaget af fx Streptokokker eller Stafylokokker. Begge er almindelige hudbakterier, som har fået lov til at overvokse på huden.

Regneksem (dermatofilose):

Hudbetændelse forårsaget af Dermatophilus congolensis. Der ses små skorper og strittende pels, hvor både pels og skorper følger med når man prøver at fjerne hårene. Hesten viser oftest ingen tegn på kløe. Hudbetændelsen er opstået som følge af fugtig hud, hvilket tillader bakterierne at vokse. Det er vigtig at huske at bakterierne kan smitte til andre heste, hvorfor strigler og børster desinficeres, samt at dækken vaskes. Hudbetændelsen behandles med vask og eventuelt antibiotika.

Muk:

Hudbetændelse forårsagt primært af Stafylokokker, eller af den samme bakterie som ved regneksem (Dermatophilus congolensis), men infektionen er kun lokaliseret til kodebøjningen, koden eller piben. Andre årsager til muk kan være mider, svampe, fotosensibilisering, eller vaskulitis.

Ofte opstår muk efter at hesten har fået en lille rift i huden, hvor bakterierne kan opformere sig, hvorefter en hudbetændelse opstår. Muk ses oftere hos heste end hos ponyer, mest på bagben, og det er overvejende hvide ben der bliver ramt. Miljøet spiller også en stor rolle, hvor fugtighed og dårlig hygiejne gennembryder hudens immunforsvar og kan føre til udviklingen af muk. En af de bedste måder at forebygge muk, er at holde kodebøjning/kode tørt og rent. Hvis huden er rød og irriteret er det en god idé at smøre med muk-salve, levertran, zink-salve eller medicinsk honning som alle fremmer sårheling. Hvis der er begyndt at komme skorper (det tidlige stadie af muk) anbefales at vaske benene i en bakterie- og svampedræbende schampoo (fx Sporal D), inden huden smøres. Hvis der ikke ses bedring indenfor 7 dage, anbefaler vi at du kontakter os for videre behandling, hvor fx antibiotika kan være nødvendig. Jo længere tid hesten går med muk, jo sværere er det at få det væk igen.

Fotosensibilitet:

Hypersensitivitet overfor lys på følsomme hudområder (hvide områder eller områder med lidt hår). Fotosensibiliteten kan enten være primær eller sekundær. Den primære type forårsages af fx plantepigmenter som optages når hesten æder en giftig plante. Stoffet når derefter huden via blodet og svækker cellerne, hvorefter muklignende lesioner opstår. Den sekundære forårsages af leverbeskadigelse, hvor leveren ikke kan håndtere de restprodukter den normalt kan hvis den var rask. Restprodukterne påvirker videre huden.

Se under Fakta om… og Giftige planter for mere info om hvilke planter som er giftige for heste.

For at udelukke den sekundære type af fotosensibilitet, anbefaler vi at der tages en blodprøve for analyse af leverværdier. Fotosensibilisering behandles gennem at fjerne årsagen og holde hesten væk fra sollys. Hudlesionerne behandles som almindelig muk, samt med binyrebarkhormon.

2.

Til de tørre hudinflammationer med skældannelse hører primært ringorm, men også heste med fx stofskiftelidelser eller leverlidelse kan få en tør hud med skældannelse.

Ringorm (dermatofytose):

Forårsaget af svampene Microsporum og Trichophyton. Disse svampe findes i miljøet og kan være rigtig svære at komme af med. Hesten bliver smittet når disse svampe kommer i kontakt med skadet hud, hvorefter svampene kan opformeres i huden. Hårsækkene bliver ødelagt og hesten får hårløse pletter især i hoved, gjordleje og side af bug (hudområder som er udsatte og der ofte har små rifter). Ringorm er meget smitsomt ved kontakt, og kan være meget svært at komme af med. Hvis du mistænker ringorm, kontakt os for videre behandling

3.

En anden type af hudlidelse er forskellige typer af knuder. Enten kan der være flere knuder udspredte over hele kroppen, eller en eller 2 knuder placeret på forskellige steder.

Sarkoid:

Sarkoider er en form for hudkræft, hvor spredning til andre organer ikke ses, men hvis hesten har haft en sarkoid én gang, er risikoen meget stor at der kommer én igen, på trods af at den første var blevet fjernet.

Sarkoider kategoriseres efter udseende.

  • Okkult sarkoid = hudområder, runde med hårtab – mistænkes ofte for at være ringorm i starten. Ses oftest i ansigt, armhule, eller inderside af lår.
  • Verrukøs sarkoid = vortelignende, sidder enten alene eller i gruppe.
  • Nodulær sarkoid = knuder med intakt hud over. Ses oftest i ansigt (øjenlåg), inderside af lår og kan være fra et par mm til flere cm i størrelse.
  • Fibroblastisk sarkoid = kødagtige knuder, uden hud over, som væsker og bløder nemt. Ligner hypergranulationsvæv og kan blive meget store.

Sarkoider kan være svære at behandle og der er altid en risiko at sarkoiden begynder at vokse mere når behandling påbegyndes. Hvis placeringen og typen af sarkoid tillader, anbefales det altid at fjerne den kirurgisk. Hvis kirurgi ikke er mulig kan salve eller et specielt vaccine bruges.

Knopper i sadelleje (eosinofilt granulom):

Mange heste har en eller to enkelte, hårde knopper med intakt hud over, især i sadelleje. Knopperne kan være af forskellige størrelse, og hverken kløer eller er ømme. Enkelte knopper i sadelleje, kan dog være ømme. De ses oftest under forår/sommer hvor det er varmt, men årsagen til hvorfor de kommer er ukendt. Man har dog set sammenhæng mellem disse knopper og allergi mod insekter. Hvis knopperne er ømme, anbefaler vi lokal behandling med steroid, og nogle gange kan også systemisk behandling med binyrebarkhormon være nødvendig.

4.

Den største årsag til kløe hos heste, er så kaldte ektoparasitter – altså skabsmider og lus. Lus kan oftest ses med det blotte øje, imens skabsmider kun kan ses under mikroskop. Behandling er nødvendig, kontakt os hvis du mistænker at din hest er afficeret.

Sommereksem:

Allergi overfor mitternes (Culicoides spp.) spyt. I begyndelsen kan man se væskefyldte blærer, hvor der siver gullig sårvæske ud. Blærerne tørrer derefter ind og en grålig skorpe dannes. De ramte heste udviser kraftig kløe, især i man og halerod. Der findes forskellige metoder at behandle sommereksem, inkl. hyposensibilisering, dog er dækken og fluerepellerende middel, samt sætte hesten på stald når skumring foregår (da mitterne er mest aktive der), de tre bedste og vigtigste metoder at starte med. Der findes også kløestillende medicin at tilgå (binyrebarkhormon, antihistaminer) i de tilfælde hesten kløer sig meget.

5.

Problemer med pels/hårsætning og hårtab kan opstå enten pga. en specifik hudlidelse, pga. hormonpåvirkning, eller pga. vitamin/mineralmangel (især zinkmangel).

Vedrørende hormonpåvirkning, læs venligst under Endokrine lidelser / Forfangenhed, hvor der findes mere information om PPID (Cushing), som er den hyppigste hormonelle (endokringe) årsag til problemer med pels/hårsætning.

6.

Hos skimler skal der holdes ekstra øje med så kaldte melanomer; som er hudtumorer forårsagede af en unormal samling af melanocytter. Tumorerne ses oftest omkring endetarmsåbning, halerod, læber, øjne og spytkirtler. Afhængig af placering, varierer udseendet, men de fleste er nodulære (knuder).

Pigmentforandringer som vi kender det hos os, ses ikke særlig ofte hos heste. Dog, kan heste udvikle hudlidelsen Vitiligo, hvor hudceller mister sin pigmentering og hvide områder opstår.​​

Kontaktoplysninger

Kasernens Hesteklinik

Kommandantvej 32

4700 Næstved

Telefon: 57 64 10 33

E-mail: mail@hesteklinik.dk

KASERNENS HESTEKLINIK A/S
Kommandantvej 32
4700 Næstved


Det kan være svært at finde klinikken på det gamle Kaserne område.