Kommandantvej 31, 4700 Næstved  |  E-mail: mail@hesteklinik.dk  |  Telefon: 57 64 10 33 | Webshop

Artroskopi (kiggertundersøgelse i led)

Artroskopi er en kiggertundersøgelse i et led, som enten kan være behandlende eller diagnostisk.

Formålet med en behandlende artroskopi, kan fx være at fjerne ledmus (OCD-fragment) eller frakturfragmenter, samt at rense op i et led med infektion/betændelse. Ved en diagnostisk artroskopi er formålet at stille en diagnose i et led med problemer, som ikke fx røntgen eller ultralyd kan.

Artroskopi foretages i fuld narkose. Til undersøgelsen bliver et lille kamera (artroskop) på 2,7 eller 4 mm brugt som føres ind i det aktuelle led gennem et lille snit i huden på ca 1cm. Kameraet er koblet til en lyskilde og en computerskærm, hvor kirurgen kan få et godt billede af hvordan det ser ud inden i leddet. Videre, føres et instrument ind gennem et andet snit, som bruges til at rense op, mærke efter, og fjerne væv/fragmenter. Efterfølgende skylles leddet godt og grundigt, de to snit syes sammen igen og hesten får en forbinding på.

Her på Kasernens Hesteklinik, har de fleste artroskopier som formål at fjerne ledmus i især has og kode. Efter operationen tages altid et kontrol-røntgenbillede af leddet. Hestene sendes hjem dagen efter med forbindingsmaterialer, medicin samt en individuelt tilpasset genoptræningsplan.​

Inden artroskopi. Der ses et stort OCD-fragment, placeret i den forresten del af kodeleddet, samt to små fragmenter.​

Efter artroskopi. Fragmenterne er blevet fjernet.

Kontaktoplysninger

Kasernens Hesteklinik

Kommandantvej 32

4700 Næstved

Telefon: 57 64 10 33

E-mail: mail@hesteklinik.dk

KASERNENS HESTEKLINIK A/S
Kommandantvej 32
4700 Næstved


Det kan være svært at finde klinikken på det gamle Kaserne område.