Undersøgelse og behandling af mavesår hos hest

Mavesår hos hest er ikke ualmindeligt. Både føl og voksne heste, uanset race, kan udvikle mavesår. Op til 50 % af alle normale unge føl udvikler med tiden mavesår, og op til 90 % af de voksne heste, der går meget på stald, eller som bruges intensivt, har mavesår.

Hos Kasernens Hesteklinik A/S tilbyder vi at undersøge og behandle din hest for mavesår, og du har både mulighed for at komme forbi klinikken med hesten, eller vi kan komme hjem til jer. Vi har en udekørende praksis, som blandt andet kører til Næstved, Slagelse og resten af Sjælland samt Falster og Lolland.

Hvad er symptomerne på en hest med mavesår?

Symptomer på mavesår hos hest afhænger af, om der er tale om mavesår hos et føl eller hos en voksen hest. Hos et føl kan symptomerne være:

  • ​Forstyrret dieadfærd
  • Alvorlige koliksymptomer
  • ​Føllet foretrækker at ligge på ryggen
  • ​Føllet savler
  • ​Føllet skærer tænder.​

Hos voksne heste kan symptomerne være:

  • Tilbagevendende koliksymptomer
  • ​Vægttab
  • ​Kronisk diarré
  • ​Dårlig ånde
  • ​Ændret adfærd
  • ​Nedsat præstation
  • ​Nedsat appetit
  • ​Hesten viser tænder
  • ​Mat hårlag

Hvordan stilles diagnosen?

Vi foretager først en grundig undersøgelse af hesten, som eventuelt suppleres med blodprøver. For at stille en korrekt diagnose skal vi foretage en kikkertundersøgelse af hestens mave.

Forebyggelse kan nedsætte risikoen for udviklingen af mavesår

Selvom mavesår hos hest ikke er ualmindeligt, så er der nogle ting, som du selv kan gøre for at minimere risikoen for, at hesten får mavesår.

Du kan:

  • Sørge for at hesten får tilstrækkelige mængder stråfoder, som helst skal være tilgængeligt i løbet af hele døgnet
  • Lade hesten komme på fold så jævnligt som muligt
  • Træne hesten ud fra dens psyke og fysisk
  • ​Lade den være social sammen med andre heste
  • ​Være opmærksom på symptomerne og dermed tilkalde en dyrlæge hurtigt ved symptomudvikling

Kontakt os og book en tid til en undersøgelse

Har du en mistanke om, at din hest har mavesår, skal du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan undersøge den. Kontakt os på telefon 57 64 10 33 for tidsbestilling eller skriv eventuelt til vores e-mail mail@hesteklinik.dk ved spørgsmål.

Kontaktoplysninger

Kasernens Hesteklinik

Kommandantvej 32

4700 Næstved

Telefon: 57 64 10 33

E-mail: mail@hesteklinik.dk